Creative writing

Creative writing

Det her er interessant:

Litteratur og subjektivitet. Jørgen Dinesen Mag.art. i litteraturvidenskab. Professor i almen og sammenlignende litteraturvidenskab ved Syddansk Universitet.

”Det er min påstand, at der er træk ved os som art, som både gør litteraturen mulig og nødvendig. I og med at det enkelte subjekt udvikler evnen til at imitere og repræsentere omverdenen, andre og sig selv, bliver det tidligt i stand til at producere fiktioner og til at lege. Og med legen og dagdrømmen er fundamentet for litteratur også givet. Litteraturen er speciel ved at kunne imitere alle andre slags diskurser og tale, juridisk, medicinsk, teologisk etc.” Jørgen Dinesen Mag.art. i litteraturvidenskab.

Fem af litteraturens hovedmotiver:

Hvilke forbindelser indgår subjektet i og er præget af. Hvad karakteriserer et subjekt? Svaret er forholdet til kroppen, til psyken til den anden og til de andre og til den ydre natur.

1: Kroppen. Forholdet til kroppen som både er en del af os. Og vi af den, men alligevel er den forskellig fra og fremmed for bevidstheden.

2: Psyken. Vor psyke er lige så fremmed for os og lader os lige så meget i stikken som kroppen. Vi besættes af dens begær, frygt og fantasier. Alligevel skaffer den os også sublime øjeblikke af indsigt, harmoni, triumf, kreativitet, af lyst og latter.

3: Forholdet til den anden, begærsobjektet. Selvom vores begær er vort eget, så er dets tilfredsstillelse oftest knyttet til den anden, fra barndommens forældre til det voksne livs kærlighedsforhold, samliv og børn. Derfor er vi altid udleveret til den anden eller savnet. Hvor frihed er altid begrænset og vort begær er aldrig uddelt.

4: Forholdet til de andre: Hvor egen situation og forholdet til den anden er altid i sidste ende afhængig af forholdet til de andre, som kollektiv og autoritet. Vi er en del af kollektivet og det er betingelsen for vor overlevelse, identitet og vor selvforståelse.

5: Forholdet til den ydre verden: Naturen opfatter vi enten som materie altså noget der står under os, og som vi ønsker at beherske, eller vi opfatter den som tvedelt dels som materiel, dels som metafysisk, som en åndelig realitet, som vi kan ære, men ikke forstå. Vi kan opfatte den som ophøjet og nære ærefrygt for den, men vi må også frygte den.